Det kræver stor tålmodighed at jage med ørne. Men helt ude på kanten af det vestlige Mongoliet lever et lille jægerfolk af kasakhisk oprindelse, som kender til den ædle kunst. Ørnene bliver indfanget som helt små og dresseret til at fange harer, ræve og i sjældne tilfælde også ulve. Den særegne jagt foregår i bjergene og kun om vinteren. Jægeren stiller sig på en høj top, og når en hare eller et andet dyr spottes, slippes ørnen løs, som dykker ned efter byttet. Ofte skal der mange forsøg til, før det lykkes for ørnen, og er byttet stort, så hjælper jægeren til med et skud fra et jagtgevær. |
 En stolt ørnejæger klar til jagt. |
 Ofte jager mændene sammen i grupper på to-tre personer. |
 Klar til at sende ørnen af sted. |
 Børnene fra den nærliggende landsby har fået et lift i jeepen. |
| |
 Fra toppen kan jægeren nemt se, når en hare eller andet byttedyr dukker op. |
 Det tager flere år at træne ørnene op til jagt. |
 Jægerne bruger heste som transportdyr under jagten. |
 Indenfor i ørnejægerens hjem. |
| |
 Efter et par kopper te får man hurtigt varmen igen. |
 Børnene bliver sat til mange praktiske gøremål. |
 En hest bliver skoet. |
 På vej hjem med vand. |
| |
 Vandet hentes op fra landsby-brønden. |
 Fredelig landsbyidyl i solnedgang. |
 Forrådskammer af pølser. |
 Husene i landsbyen varmes op med brændeovn. |
| |
 Den store handske beskytter jægeren mod ørnens skarpe kløer. |
 Ørnens skyklapper tages af, inden den sendes af sted. |
 Om vinteren bor ørnen indendørs i jægerens hus. |
