Cykeltur på Jamalhalvøen i det nordvestlige Sibirien? Lyder det som en vittighed? Ikke helt, for selv om det meste af området består af sumpet og ufremkommelig tundra, så er der en redning for folk med terrængående cykler. Russiske Gazprom har bygget en 572 km lang jernbane op igennem halvøen (verdens nordligste jernbane). I sommeren 2015 cyklede jeg på fatbike langs med denne jernbane – fra Obskaja i syd til gasfeltet Bovanenkovo i nord. En fatbike er en mountainbike-lignende cykel med meget brede dæk, som gør det muligt at forcere vanskeligt terræn. Og det blev der i sandhed brug for, da hjulsporet langs jernbanen stoppede efter 250 km. Undervejs var jeg forbi det sensationelle Jamal-krater (fotos 36-37), og senere parkerede jeg cyklen for at være sammen med de lokale rensdyrnomader – som medpassager i et mystisk terrængående køretøj og til samling på tundraen med konkurrencer i rensdyrvæddeløb, lassokast og andre traditionelle discipliner.
|
 Første dag og afgang fra Labytnangi |
 Startsted for vejen og jernbanen mod Bovanenkovo og gasfelterne (538 km) |
 Møde på vejen |
 Russisk trucker |
| |
 Købmandshandel efter ca. 100 km |
 Aftenlys på tundraen |
 Et sjældent vejskilt |
 Måske fremtidens månekøretøj? |
| |
 Kokken (Oksana) i Pajutas kantine |
 Broen efter Pajuta |
 Endelig lidt selskab.. |
 Regnbue over Station 220 km |
| |
 Broen over Jorkutajakha |
 Møde med købmanden og min ven Alexander Sokolov på Station 220 km |
 Vejen var ikke altid lige fremkommelig |
 Pause langs med jernbanen (IKKE forsøg på selvmord) |
| |
 I gennemsnit kom der et tog forbi ca. én gang i døgnet |
 Stilfærdig fejring af de første 300 km |
 Vejskilt før broen over Juribej-floden |
 Juribej-stationen hvor jeg blev tilbudt indkvartering og god mad fra kantinen |
| |
 Mit 'hotel' på Juribej-stationen |
 Den 3,9 km lange bro over Juribej-floden (verdens længste bro nord for polarcirklen) |
 Broen over Juribej-floden passerede jeg til fods |
 Drænrørene under jernbanen var et perfekt opholdssted i regnvejr! |
| |
 Verdens nordligste jernbane består af kun ét spor, og max-hastigheden for tog er 40 km/t |
 Vejret og lyset på tundraen skifter hele tiden |
 Ingen problemer med naboerne.. |
 Vand er der masser af, overalt |
| |
 Én af de utallige jernbanebroer, som jeg trak cyklen over |
 Flinke folk i ét af de stationshuse, som lå med ca. 40 km's mellemrum langs jernbanen |
 500 km-mærket og tæt på det sted, hvor jeg forlod jernbanen og gik mod Jamal-krateret |
 Fatbiken havde det ikke så godt med den bløde tundrabund |
| |
 På vej mod Jamal-krateret. De første 10 km trak jeg cyklen over tundraen det meste af vejen |
 Knot i millionvis invaderer mit telt |
 Klar til at krydse Mordyjakha-floden på min 2x25 km lange vandring mod Jamal-krateret |
 Jamal-krateret. Hullet var ca. 60 m dybt, da det opstod sommeren 2014, men ét år efter var der kun ca. 10 m ned til vandoverfladen |
| |
 Videnskabsfolk regner med, at krateret snart bliver fyldt helt op med vand |
 På vej tilbage gennem pilekrat mod jernbanen |
 Bovanenkovo-stationen, den oprindelige endestation på jernbanen |
 Et tiltrængt måltid mad på Bovanenkovo-stationen |
| |
 Folkene på Bovanenkovo-stationen forærede mig en arbejdsvest fra de russiske jernbaner |
 Banearbejder tæt på Bovanenkovo |
 Venlige folk ved den sidste station inden 'landsbyen' Bovanenkovo |
 De sidste 15 km til 'landsbyen' Bovanenkovo blev tilbagelagt på betonveje |
| |
 'Landsbyen' Bovanenkovo |
 'Landsbyen' Bovanenkovo |
 Min gode ven Alexander Sokolov |
 Friskslagtet ren (aibat) med blod og rå indvolde |
| |
 Stort set alt kan spises.. |
 Afsavede rensdyrgevirer bliver byttet med madvarer |
 Måske en kommende rensdyrhyrde? |
 Tilberedning af te i nomadernes telt |
| |
 Køretur på tundraen i et mærkværdigt køretøj (en 'Strannik') |
 Besøg hos lokal hyrdefamilie på vejen |
 Pelset renkalv |
 Bajdaratskaja-bugten (en del af Karahavet) |
| |
 Eftersyn af Strannik'en i de sene aftentimer |
 Mindre telt (tjum) til mændene, som er alene ved havet med renerne |
 På denne måde kan hundene ikke nå kødet |
 Picnic på tundraen |
| |
 Brødre |
 På vej til jobbet |
 Hvad sker der på tundraen..? |
 Hyrdehund på job |
| |
 På vej hjem efter at have set til rensdyrene |
 Ved havet er der færre myg og derfor bedre at være for både dyr og mennesker |
 Solnedgang over Bajdaratskaja-bugten |
 Strannik'en er i problemer |
| |
 Hyrderne samler renflokken hver dag foran teltet |
 Rensning af sår på renernes ben |
 Tilberedning af rensdyrsuppe |
 Der vokser mere end græs på tundraen |
| |
 Bare kom an! |
 På vej hjem efter at have set til renflokken |
 Morgendis |
 En tidlig fotosession kl. 4 om morgenen |
| |
 Sneugle på sporet |
 Klar til samling på tundraen (arrangeret af det lokale statsbrug) |
|
 Borgmesteren ankommer til samling på tundraen |
| |
|
|
 Kontrastfyldt landskab |
 Interview med den lokale tv-station under samling på tundraen |
| |
|
|
 Information fra det lokale til styre til rensdyrnomaderne |
|
| |
 Rensdyrvæddeløb |
 Rensdyrvæddeløb |
 Rensdyrvæddeløb |
|
| |
 Rensdyrvæddeløb |
 Tilskuere til rensdyrvæddeløb |
 Rensdyrvæddeløb |
 Rensdyrvæddeløb |
| |
|
|
 Konkurrence i lassokast |
|
| |
 4. brigade fra Panajevsk har mange tusinde rener |
|
|
|
| |
 På vej til 3. brigade fra Panajevsk i en Trekol - reparation af dækket |
 Picnic på tundraen |
|
|
| |
 Fisk til tørre |
|
 Min hyrdefamilie, som jeg har kendt i 14 år |
|
| |
|
 Tilbage på vejen – og til udfordringerne |
 Sydpå bliver landskabet mere kuperet |
 Uralbjergene |
| |
 Det farligste af turen var de første (og sidste) 10 km, jeg kørte mellem Labytnangi og Obskaja |
