Dansk  English
Ved Verdens Ende Gerner Thomsen Online
Galleri --> Dukha-folket (Mongoliet)


De malker deres rensdyr og bor i små tippier på tundraen. Når lejren skal flyttes, bruger de renerne som lastdyr, og rider selv på dem. Dukha-folket udgør en lille minoritet på bare 37 nomadefamilier (180 personer), som lever i bjergene i det nordlige Mongoliet vest for den store Khovsgol-sø. At ride på et rensdyr er en konstant kamp for at holde balancen. Hvis du flytter dig for meget til den ene side, så vil sadlen glide, og man finder pludselig sig selv liggende på jorden og rode rundt, mens rensdyret fortsætter i fuld firspring ud over tundraen!



Klar til afgang!

Indenfor i teltet (bemærk osten lavet på rensdyrmælk, som hænger ovenover børnene).

Børnene lærer at underholde sig selv i en tidlig alder.

De kræver stor øvelse at ride på et rensdyr.
 

Renerne drives sammen hver aften, for at de ikke skal blive angrebet af ulve om natten.

Mændene står for pasning af renerne.

Man må ikke hænge i stigbøjlen - man skal op på renen i ét spring, for at den ikke bliver skræmt!

Om sommeren er vejret som regel mildt og godt - om vinteren kan det blive 50 graders frost.
 

Et rensdyr lastet med nomadernes bagage.

Kvinderne står for madlavning og børnepasning.

Undertegnede (th.) i et heldigt øjeblik!

Renernes klove er som skabt til den bløde tundrabund, men gangen føles urolig for rytteren.
 

Læsning af rensdyr
før flytning af lejren.

Nomaderne flytter lejren ca. 10 gange om året for at finde nye græsningssteder til renerne.

Lederen af gruppen på den
hvide førerren.

Både kvinder og mænd hjælper
til med at læsse renerne.
 

Dukha-folket har deres eget sprog, som børnene lærer
før mongolsk.

Ved solnedgang er de ca. 150 rener samlet for natten.

Malkning af renerne
forgår morgen og aften.

© gernerthomsen.dk
mit CV | bøger & artikler | galleri | foredrag | kontakt