Dansk  English
Ved Verdens Ende Gerner Thomsen Online
Galleri --> Mongoliets nomader


Mongoliet er et af de mest uspolerede lande i verden – et land hvor størstedelen af befolkningen stadig lever som nomader på steppen med deres får, heste og yakokser, mens de drikker te med salt og gæret hoppemælk. Mit første møde med Mongoliet var en sommer i midten af 1990'erne, hvor jeg rejste rundt i jeep og på tommel-fingeren i to måneder. Gæstfriheden er uforlignelig herude på steppen, hvilket siden fik mig til at vende tilbage mange gange, både efterår og vinter, hvor klimaet viser sig fra sin mere barske side med temperaturer ned til minus 50 grader.



Far og datter.

Nomaderne kan sælge fåreulden og på den måde tjene en skilling.

I Mongoliet lever mere end halvdelen af befolkningen på steppen som nomader.

Mongoler på langfart - med Khorgo-søen i baggrunden.
 

Yakokserne bruges som trækdyr.

Til alle tider har mongolerne
brugt hesten som transport-
middel.

De mongolske heste er små,
men stærke. Her har en mongol fået selskab af Jeff fra New York.

Mongolerne er et særdeles
gæstfrit folkefærd, som uden tøven byder fremmede indenfor i deres hjem.
 

Hestene benytter enhver chance
til at græsse, så de har noget at stå imod med om vinteren.

Den mongolske steppe kaldes også for verdens største græsplæne.

Når der er langt til biler og benzin, så er det rart med en yakokse.

Det mongolske filttelt kaldes for
en 'ger'. Det består af filt over-
trukket med hvidt lærredsstof.
 

De stærke yakokser kan uden problemer trække tunge trækævler.

Uvejr under opsejling.

Bedstemor med børn og børnebørn.

Indenfor i en ger. Bemærk fårekødet som hænger til tørre over ovnen i midten.
 

Far og søn.

På vej gennem den skovrige Arkhangai-provins.

Drengene lærer i en tidlig alder at være fårehyrder.

Malkning af får og geder.
 

Malkning af yakokse.

Malkning er kvindernes job,
og selv de mindste piger
hjælper til.

Dyrene malkes som regel
morgen og aften.

Den mongolske
nationaldragt, en 'del'.
 

En mongolsk kvinde lever
i gennemsnit 69 år.

Fårekød til tørre over
ildstedet.

Yakoksemælken bruges
til at lave smør og
andre mælkeprodukter.

Sommeren i Mongoliet er
som regel mild og behagelig,
dog med hyppige tordenbyger.
 

Klipning af får.

Fåreulden sælges til videre forarbejdning.

Nysgerrige børn på besøg i undertegnedes telt.

Bedsteforældre med en hær af børnebørn.
 

To generationer på steppen.

I sine hænder holder manden
en snusflaske og halskæde.

Rejsning af 'geren' (filtteltet)
tager op til et par timer.

Khorgo-søen i Arkhangai-provinsen.
 

Hentning af brænde.

Brydekonkurrence under en
lokal festival.

På vej til den årlige Naadam-festival i landsbyen Tariat.

Bag steppen rejser bjergene sig ind mod Rusland i den nordvestlige Khovsgol-provins.
 

Undertegnede får et lift på en russisk motorcykel.

Selv fantasien sætter ikke
grænser for, hvad man kan transportere på en motorcykel (her en dør til filtteltet).

Solnedgang i Khovsgol-
provinsen.

Nomader i deres sommercamp.
 

Her (i næsten 3000 m's højde)
er nætterne sk... kolde.

Den første sne er faldet - snart sætter vinteren ind, og
nomaderne flytter ned fra bjergene.

Bjergene i det vestlige Mongoliet er en del af Altajbjergene, som rækker langt ind i Rusland.

Det er ikke kun i Gobiørknen, at kamelerne lever. Også her for foden af Altajbjergene trives de glimrende.
 

Vinter i den vestlige provins,
Bayan Olgii.

Selv om det er koldt, så er nedbøren om vinteren yderst sparsom - ofte falder der ingen eller kun få centimeter sne.

Om vinteren er det dejligt varmt indenfor i filtteltet, hvor der fyres op med enten brænde eller tørrede kokasser.

Kvinden er ved at tilberede 'boov' (en slags friturestegte dejklumper).
 

Om natten sover bedstefaren
på gulvet, tæt på brændeovnen.

Fårene er samlet for natten,
så de ikke bliver ædt af ulve.

Børnene lærer at sidde på en
hest, fra de er helt små.

Al madlavning foregår over brændeovnen.
 

Bemærk sækken med mel
til højre, som er nødhjælp fra en dansk NGO efter en hård vinter i 1999, hvor mange husdyr døde i Mongoliet.

Hvorfor gå, når man
kan ride på en hest?

Transport af et dødt får på bagsmækken af en hest.

Fårehyrden tager sig
en pause en mild vinterdag i Altajbjergene.
 

© gernerthomsen.dk
mit CV | bøger & artikler | galleri | foredrag | kontakt