Dansk  English
Ved Verdens Ende Gerner Thomsen Online
Galleri --> Jamal på tommelfingeren


Kan det lade sig gøre at tomle rundt i en sibirisk ødemark to gange større end Danmark? Svaret er ja, hvis man tager helikoptere, tog, rensdyrslæder og gummibåde til hjælp. Men det er bestemt ikke så nemt, som jeg troede, og det kræver, at man ind imellem går lidt længere, end man først regnede med. En gåtur, som jeg troede, skulle have endt efter 150 km, blev stille og roligt udvidet til 350 km. I sommeren 2009 tog jeg tilbage til min elskede Jamalhalvø i det nordvestlige Sibirien – et kæmpe tundraområde, hvor rensdyrnomader lever, som de har gjort det i århundreder, trods Gazproms planer om at gøre stedet til centrum for verdens største produktion af naturgas. Det er en fortælling om at rejse alene til fods i Arktis, med alle de strabadser og afsavn det medfører. Men også historien om et stolt folkefærd, hvor kvinder og mænd fører en barsk tilværelse på naturens betingelser – og hvor gæstfriheden mod alle odds alligevel er så stor, at den gør et uudsletteligt indtryk på enhver rejsende. Læs den fulde historie her i mit rejsebrev og se flere fotos fra mine tidligere ture til Jamal (vinter og sommer).



Næste generation af rensdyrnomader.

Fanget med lasso.

Klar til afsavning af gevir.

Krydsning af Gazproms betonveje.
 

Gasfeltet Bovanenkovo.

Udvælgelse af trækrener.

Flytning af lejr.

Karavanekørsel i gamle spor.
 

Sommertid før myggesæsonen boomer.

Slædekørsel tæt på Gazproms boretårne.

Vand overalt - det er svært at være tørskoet på Jamal.

Kvinderne udvælger selv renerne, der skal trække deres egen slæde.
 

Udvælgelse af rener.

Fra barns ben af lærer nomaderne slædekørslens ædle kunst.

Krydsning af flod med slæder og 1500 rener.

Lejren flyttes næsten hver dag
om sommeren.
 

Myggesæsonen er begyndt.

Fra de er helt små lærer nomaderne at kaste med lasso.

Tørring af fisk.

Pakning af slæder - gasfelter
i baggrunden.
 

Selv om det er sommer, kan det være koldt, og hætten må op.

Tilberedning af stegt rensdyrgevir.

Rensdyrskindet skal blødgøres, inden der kan sys tøj af det.

Gammelt gravsted - mere end
100 år gammelt.
 

Om sommeren vogtes der over renflokken døgnet rundt.

Friskfanget fisk spises rå.

Rensdyrspandet styres med en
3 meter lang stav.

Midnatssol.
 

Nomadernes telte ('tjummer') rejses på under en halv time.

Myggesæsonen er på sit højeste.

Rensning af friskfanget fisk - spises rå.

Far, mor og egne børn - plus
lidt af naboens børn!
 

Helikopterbesøg - opkøb af afsavede rensdyrgevir.

Krydsning af floden Mordyjakha.

Karavanekørsel i gamle spor.

Stegning af fisk over åbent ildsted - brændet består af pilekviste.
 

Rensdyrene giver nomaderne
alt: Mad, tøj og transport.

Sommeren på Jamal er kort -
ca. to måneder.

Rensdyrflokkene kan tælle helt
op til 9000 rener.

Trækrenerne er fundet og føres hen til slæden.
 

Tepause før flytning af lejren.

Myggene generer alle - både mennesker og dyr.

Renkalv som har mistet sin mor, tages ind i teltet.

Selv voksne rener kan have svært ved at klare myggene, og tages derfor nogen gange ind i teltet.
 

Hjælp til at krydse en mindre flod.

Renflokken samles og 'inddæmmes' vha. et langt reb.

Renen er et sandt flokdyr - flokken kan tælle helt op til
9000 rener.

Som regel er det kvinderne, der holder rebet, mens mændene udvælger trækrenerne.
 

Udvælgelse af trækrener.

Rebet sænkes, så manden kan komme ud med de valgte rener.

Det er næsten aldrig vindstille på Jamalhalvøen - et tørklæde
holder på varmen.

Klar til slagtning.
 

Pelsning.

Lever og udvalgte dele spises
råt - og det varme blod drikkes
som en delikatesse.

Hyrdehunde hjælper nomaderne med at indfange renflokken.

Børnene fødes ofte i teltene og lærer hurtigt at tilpasse sig det barske liv på tundraen.
 

Strandbredden langs Karahavet.

9. brigade fra Panajevsk-statsbruget - 500 km hjemmefra.

Året rundt bor nomaderne i
deres telte på tundraen.

Tundraens blomster har kun få måneder til at sprede sig i den korte sommer.
 

'Viktoria' - stedet hvor Gazproms rørledninger bliver lagt ned i havet og får forbindelse med fastlandet.

En falk vogter over sin rede.

Falkeunge.

Ivan - en russisk fisker, som har slået sig ned på tundraen.
 

Alene på tundraen.

Multebærene er modne i midten
af august.

Optræk til uvejr.

Tordenvejr på tundraen.
 

Uvejret er overstået.

Her foregår betalingen for maden
i Juribej-stationens kantine.

Kantinemad på Juribej-stationen.

Juribej-stationen, midtvejs på Gazproms jernbane.
 

Jernbanebroen over Juribej-floden - fortsætter endnu fire kilometer over hovedfloden i baggrunden.

Sommeren går på hæld - snart sætter efterårsstormene ind.

Renerne som skal trække
slæden, er fundet.

Karavanekørsel sammen med resten af rensdyrflokken.
 

Den hvide ren er sjælden.

En nomadefamilie består
typisk af 4-6 børn.

Gazproms jernbane.

© gernerthomsen.dk
om mig | bøger & artikler | galleri | foredrag | kontakt