Kirgisistan er stadig et af vandrefolkets bedst bevarede hemmeligheder. Kun de færreste ved, at her på kanten af Pamirbjergene ligger et vandreland med fortryllende natur, som ikke lader Svejts' tyroler-landskab noget efter. I den lille centralasiatiske stat er 94% af landarealet dækket af bjerge, og 40% ligger højere end 3000 m.o.h. Og som prikken over i'et, så trækker Kirgisistans fårehyrder hvert forår op i bjergene, hvor de pynter landskabet med deres champignon-lignende, runde, hvide jurter (telte). På turen her er jeg tilbage i Pamir-Alaj-bjergene og besøger de fårehyrder, som jeg mødte for 20 år siden (se her). Bagefter vandrer vi over Ak-Art-passet (4522 m), et pas hvor nedturen er klassificeret til reb og steigeisen. Det vidste vi bare ikke, før det var for sent, men heldigvis kan man komme ganske langt på røv og albuer.. Senere tager vi op til højlandssøen Song-Kol for at overvære en lokal festival med hestevæddeløb og kirgisisk fodbold (Buzkashi, en sport hvor ryttere kæmper om at trække et gedekadaver mod et mål).