Dansk  English
Ved Verdens Ende Gerner Thomsen Online
Galleri --> Jamal på fatbike


Cykeltur på Jamalhalvøen i det nordvestlige Sibirien? Lyder det som en vittighed? Ikke helt, for selv om det meste af området består af sumpet og ufremkommelig tundra, så er der en redning for folk med terrængående cykler. Russiske Gazprom har bygget en 572 km lang jernbane op igennem halvøen (verdens nordligste jernbane). I sommeren 2015 cyklede jeg på fatbike langs med denne jernbane – fra Obskaja i syd til gasfeltet Bovanenkovo i nord. En fatbike er en mountainbike-lignende cykel med meget brede dæk, som gør det muligt at forcere vanskeligt terræn. Og det blev der i sandhed brug for, da hjulsporet langs jernbanen stoppede efter 250 km. Undervejs var jeg forbi det sensationelle Jamal-krater (fotos 36-37), og senere parkerede jeg cyklen for at være sammen med de lokale rensdyrnomader – som medpassager i et mystisk terrængående køretøj og til samling på tundraen med konkurrencer i rensdyrvæddeløb, lassokast og andre traditionelle discipliner.



Første dag og afgang fra Labytnangi

Startsted for vejen og jernbanen mod Bovanenkovo og gasfelterne (538 km)

Møde på vejen

Russisk trucker
 

Købmandshandel efter ca. 100 km

Aftenlys på tundraen

Et sjældent vejskilt

Måske fremtidens månekøretøj?
 

Kokken (Oksana) i Pajutas kantine

Broen efter Pajuta

Endelig lidt selskab..

Regnbue over Station 220 km
 

Broen over Jorkutajakha

Møde med købmanden og min ven Alexander Sokolov på Station 220 km

Vejen var ikke altid lige fremkommelig

Pause langs med jernbanen (IKKE forsøg på selvmord)
 

I gennemsnit kom der et tog forbi ca. én gang i døgnet

Stilfærdig fejring af de første 300 km

Vejskilt før broen over Juribej-floden

Juribej-stationen hvor jeg blev tilbudt indkvartering og god mad fra kantinen
 

Mit 'hotel' på Juribej-stationen

Den 3,9 km lange bro over Juribej-floden (verdens længste bro nord for polarcirklen)

Broen over Juribej-floden passerede jeg til fods

Drænrørene under jernbanen var et perfekt opholdssted i regnvejr!
 

Verdens nordligste jernbane består af kun ét spor, og max-hastigheden for tog er 40 km/t

Vejret og lyset på tundraen skifter hele tiden

Ingen problemer med naboerne..

Vand er der masser af, overalt
 

Én af de utallige jernbanebroer, som jeg trak cyklen over

Flinke folk i ét af de stationshuse, som lå med ca. 40 km's mellemrum langs jernbanen

500 km-mærket og tæt på det sted, hvor jeg forlod jernbanen og gik mod Jamal-krateret

Fatbiken havde det ikke så godt med den bløde tundrabund
 

På vej mod Jamal-krateret. De første 10 km trak jeg cyklen over tundraen det meste af vejen

Knot i millionvis invaderer mit telt

Klar til at krydse Mordyjakha-floden på min 2x25 km lange vandring mod Jamal-krateret

Jamal-krateret. Hullet var ca. 60 m dybt, da det opstod sommeren 2014, men ét år efter var der kun ca. 10 m ned til vandoverfladen
 

Videnskabsfolk regner med, at krateret snart bliver fyldt helt op med vand

På vej tilbage gennem pilekrat mod jernbanen

Bovanenkovo-stationen, den oprindelige endestation på jernbanen

Et tiltrængt måltid mad på Bovanenkovo-stationen
 

Folkene på Bovanenkovo-stationen forærede mig en arbejdsvest fra de russiske jernbaner

Banearbejder tæt på Bovanenkovo

Venlige folk ved den sidste station inden 'landsbyen' Bovanenkovo

De sidste 15 km til 'landsbyen' Bovanenkovo blev tilbagelagt på betonveje
 

'Landsbyen' Bovanenkovo

'Landsbyen' Bovanenkovo

Min gode ven Alexander Sokolov

Friskslagtet ren (aibat) med blod og rå indvolde
 

Stort set alt kan spises..

Afsavede rensdyrgevirer bliver byttet med madvarer

Måske en kommende
rensdyrhyrde?

Tilberedning af te i nomadernes telt
 

Køretur på tundraen i et
mærkværdigt køretøj (en 'Strannik')

Besøg hos lokal hyrdefamilie på vejen

Pelset renkalv

Bajdaratskaja-bugten (en del af Karahavet)
 

Eftersyn af Strannik'en i de sene aftentimer

Mindre telt (tjum) til mændene, som er alene ved havet med renerne

På denne måde kan hundene ikke nå kødet

Picnic på tundraen
 

Brødre

På vej til jobbet

Hvad sker der på tundraen..?

Hyrdehund på job
 

På vej hjem efter at have set til rensdyrene

Ved havet er der færre myg og derfor bedre at være for både dyr og mennesker

Solnedgang over Bajdaratskaja-bugten

Strannik'en er i problemer
 

Hyrderne samler renflokken hver dag foran teltet

Rensning af sår på renernes ben

Tilberedning af rensdyrsuppe

Der vokser mere end græs på tundraen
 

Bare kom an!

På vej hjem efter at have set til renflokken

Morgendis

En tidlig fotosession kl. 4 om morgenen
 

Sneugle på sporet

Klar til samling på tundraen (arrangeret af det lokale statsbrug)


Borgmesteren ankommer til samling på tundraen
 



Kontrastfyldt landskab

Interview med den lokale tv-station under samling på tundraen
 



Information fra det lokale til styre til rensdyrnomaderne

 

Rensdyrvæddeløb

Rensdyrvæddeløb

Rensdyrvæddeløb

 

Rensdyrvæddeløb

Tilskuere til rensdyrvæddeløb

Rensdyrvæddeløb

Rensdyrvæddeløb
 



Konkurrence i lassokast

 

4. brigade fra Panajevsk har mange tusinde rener



 

På vej til 3. brigade fra Panajevsk i en Trekol - reparation af dækket

Picnic på tundraen


 

Fisk til tørre


Min hyrdefamilie, som jeg har kendt i 14 år

 


Tilbage på vejen – og til udfordringerne

Sydpå bliver landskabet mere kuperet

Uralbjergene
 

Det farligste af turen var de første (og sidste) 10 km, jeg kørte mellem Labytnangi og Obskaja

© gernerthomsen.dk
mit CV | bøger & artikler | galleri | foredrag | kontakt